Johanne Pouline Josephine Margrethe Andersen
- Født: 9. Maj 1877, Tybjerg Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt
- Ægteskab (1): Niels Peter Edvard Jespersen den 4. Jan. 1903 i Nørre Alslev Sogn, Falster Nørre Herred, Maribo Amt
- Død: 12. Maj 1959 i en alder af 82 år
Notater:
Oplysninger fra Birgitte Nielsen:
Johanne arbejdede som mejerske på Holgershåb i Nr. Alslev, mens hun boede på Skovsoddegård sammen med sine forældre. Peter var på det tidspunkt tjenestekarl på Holgershåb, så de to unge har lært hinanden at kende her og 4. januar 1903 blev de viet i Nr. Alslev kirke. På det tidspunkt boede Johannes forældre Jens og Mette som indsiddere på Skovsoddegård i Nr. Alslev. I tiden mellem januar 1903 og oktober 1904 flyttede de to unge fra Nr. Alslev til Schultzsgade 10 be i Nykøbing.
Johanne og Peter var begge meget politisk aktive i deres yngre år og meget lidt hjemme, så børnene måtte ofte passe sig selv. Det var noget der stod stærkt i børnenes bevidsthed - så de har altid prioriteret at være meget sammen med deres egne familier. Peter var formand for arbejdernes fagforening fra 1916-1919 og igen fra 1936-1938. Fra 1921-1929 sad han i Byrådet. Engang var Stauning på besøg i hjemmet og Harry fik en 25 øre af ham - en svimlende formue dengang, hvor en chokoladebolle kostede 2 øre hos bageren. Johanne forargede også flere af fruentimmerne i Nykøbing, ved at forlade mand og børn og tage til Christiansborg og demonstrere for kvindernes valgret omkring 1915.
Johanne var udearbejdende det meste af sit voksenliv, men sørgede også for at alt var hjemmelavet. Jeg husker hende som en lille gammel kone med store hænder, der enten sad i sin gyngestol eller småløb når hun gik i sine hjemmestrikkede sutsko. Af Lis (Harry's datter) har jeg fået af vide, at Johanne også havde et formands - eller tillidskvinde erhverv på mælke koncernen, hvor mælken blev pasteuriseret og produceret tørmælk, men ifølge en sang jeg har fra hendes 50 års fødselsdag, så gjorde hun rent og var i køkkenet på en fabrik. Om det så var på mælkekoncernen, ved jeg ikke. Hun arbejdede også som en slags socialkonsulent for kommunen på et tidspunkt, hvor hun besøgte enlige forsørgere.
Johanne var en kvinde med stort K og havde nogle stærke holdninger til mange forskellige ting. Fx var det ikke ligegyldigt, hvor der blev handlet ind. Alt skulle købes de rigtige steder, når Johanne gik på indkøb. Et sted mælk et andet sted brød og det måtte der ikke ændres på. Brødet fra Jappes mølle blev aldrig købt, for det mente Johanne var kommunistbrød. Om det så var fordi Jappe solgte brød til tyskerne, ejeren af fabrikken måske var kommunist, eller fabrikken på anden vis har hjulpet fjenden under 2. verdenskrig, ja det ved jeg ikke. Måske har det også haft en indvirkning at oldefar Peter i en periode arbejdede på fællesbageriet. I hvert fald så var det overvejende brød fra Rutana, der blev spist i deres hjem. Ellers var Johannes holdning, at alt skulle bruges eller genbruges. Foruden de hjemmestrikkede sutsko af garnrester blev der også syet tæpper af gamle underkjoler. Johanne syltede også rigtig meget og Lis husker for eksempel, at der lang tid efter Johannes død, stadig blev serveret syltede pærer med chokolade til dessert i Overgade.
Johanne sørgede også for haven. Frugttræerne blev udnyttet optimalt og da køkkenhaven ikke var stor nok til, at den kunne brødføde den store familie fik Johanne sig en kolonihave i Fuglsang på Lolland. Her cyklede hun så over og sørgede for, at den blev passet. Da hun blev så gammel, at hun fik forbud mod at cykle, trak hun cyklen med sig de ca. 8 - 10 kilometer i stedet for. Stædig var hun nemlig også. At sylte krævede meget sukker, men under krigen var der rationering på sukker, så hvad gjorde Johanne så? Hun sørgede for at Peter og datteren Adas mand Knud, der begge i kampagnetiden arbejdede på sukkerfabrikken kom hjem med råsukker. Det betød så, at alt råsukker i huset gik til syltning, så der blev ikke serveret sukker til kaffen. I stedet blev der købt små bolsjer i Irma, som kunne bruges som erstatning i kaffen.
En af Johannes ynglings beskæftigelser var bankospil, så det gik hun til nogle aftener om ugen. Hun vandt næsten altid og til tider kom hun hjem med levende høns, ænder og gæs, som hun bragte hjem til familiens hønsegård.
Johanne var nok skrap i sine holdninger, men det kunne hun også være generelt. Min farmor fortalte engang, at alle børn i familien fik af vide, at de skulle passe på Inger. Hun var nemlig meget skrøbelig, da hun havde været alvorlig syg som barn. Pudsigt nok så blev Inger den 8. august i 2006 93 år gammel og er den af sine søskende, der havde den højeste levealder, så der er sandelig blevet passet på hende - alle steder fra.
Barnebarnet Anne-Lise husker Johanne som en meget stille lille kone. Hun sagde næsten aldrig noget i familiens selskab. Hun lavede mad i sit lille køkken og mere en én gang, har familien fået serveret stegte ål eller hamburgryg med ærter på blå fade og spist af engelsk fajance porcelæn. Johanne var tit iført sin blå kittel med hvide prikker. Når både Anne-Lise og Lis var på besøg, kunne der hurtigt opstå problemer. Begge børnebørn samlede nemlig på Rex billeder, som i krigstiden lå i kaffeerstatningspakkerne og Johanne gemte dem til Anne-Lise kom på besøg, men når Lis også var der måtte de dele, ellers vankede der nemlig ingen billeder.
Til sidst var Johanne meget uheldig. I sit lille, smalle køkken var der en lem der førte ned til kælderen. En dag faldt hun på vej derned og brækkede lårbenet. Hun kom på operationsbordet, men kunne ikke tåle at komme i narkose. Johanne døde den 12. maj 1959, da jeg var 4 ½ år.
Johanne blev gift med Niels Peter Edvard Jespersen, søn af Niels Jespersen og Ellen Kirstine Jensen, den 4. Jan. 1903 i Nørre Alslev Sogn, Falster Nørre Herred, Maribo Amt. (Niels Peter Edvard Jespersen blev født den 27. Feb. 1878 i Ørslev Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.)
|