996. Erich Christensen

  Notater:

Fra Hillerslev Herreds Tingbog:
23. juni 1674: Erik Christensen i Skinnerup får afkald på arv fra hans brødre Niels Christensen i Øster Vandet, Tomas Christensen i Stentoft i Vester Vandet, og Christen Christensen i Skårup i Sjørring sogn - efter deres sal. fader Christen Eriksen, som boede og døde i Skinnerup, og deres moder, Else Nielsdatter, som endnu lever.
14. juli 1674: Erik Christensen optræder som vidne i en sag mellem hr. Anders Nielsen og Erik Nielsen. (Samme Erik Nielsen (delefoged i Skinnerup) er åbenbart en temmelig besværlig herre, da han indstævner Gud og hvermand i alle mulige og umulige sager).
1. december 1674: Morten Andersen, rådmand i Thisted, på Mette Eriksdatter, sal. Mikkel Sørensen, forrige borgmester i Thisted, hans enke hendes vegne, spørger hendes brodersønner: Tomas Christensen i Stentoft i Vester Vandet, Niels Christensen i Øster Vandet, Erik Christensen i Skinnerup og Christen Christensen i Skårup i Hundborg herred, om de ville tage deres farsøster Mette Eriksdatter til dem. Hun bor endnu i Thisted og er gammel og affalden. Hvis de ikke ville gøre det ville hendes søster Maren Eriksdatter i Skinnerup tage hende til sig.
Brodersønnerne svarede, at dersom Maren Eriksdatter ville tage hende til sig og skaffe hende ophold hendes livstid og gøre hende en hæderlig begravelse, ville de dermed være tilfreds. Maren Eriksdatter skulle så have, hvad middel, søsteren havde i behold og til gengæld holde brodersønnerne fri for hendes gæld.
22. december 1674: Erik Christensen optræder igen som vidner.
17. august 1675: De samme stævningsmænd har stævnet folk i Skinnerup til at vidne, bl.a. Erik Nielsens egen kone Maren Madsdatter. Jens Bach vidner, at efter Erik Nielsens begæring havde været hos Erik Christensen og havde tilbudt, at Erik Christensen kunne tage mænd, som kunne syne kornskade på Erik Christensens jord, som Erik Nielsens ko skulle have gjort. Erik Christensen svarede, at han ikke ønskede penge for kornskaden, men Erik Nielsen kunne komme til ham og gøre regnskab for, hvad han skyldte ham, så skulle han nok få sin ko igen. To mænd vidner, at de var hos Erik Christensen med et skriftligt regnskab og 12 sk. i penge.
Da sagde Erik Christensen, at han havde fået sin fornøjelse for kirkens tiende. To mænd har stævnet Erik Christensen til vidnespåhør og tilbød ham på Erik Nielsens vegne, at han kunne beholde koen, da Erik Nielsen ingen nytte havde af den, siden Erik Christensen havde den i hus.
5. oktober 1675: Niels Christensen i Øster Vandet på sin moders vegne irettelægger en kontakt, hvori Erik Christensen i Skinnerup erklærer, at eftersom hans moder har afstået den gård til ham, hun og hans sal. fader iboede, forpligter han sig til at give hende et ærligt ophold hendes livstid, så længe han levede, og skulle det ske, at han døde før hende, skal hans arvinger give hende fir husværelse med nødtørftig ilding, enten i stuen eller i en anden lille stue, om hun begærer, og da lover han hende en ko i foder og græs såvel som mine egne og 2 td. rug og 2 td. byg og 1 td. bygmalt og 4 får i foder og græs, og når hun dør, skal alt, hvad der tilhører hende, følge ham og hans arvinger, undtagen hendes kiste og livklæder, som skal skiftes mellem hendes arvinger. Overværende hans brødre, Niels Christensen i Øster Vandet, Thomas Christensen i Stentoft i Vester Vandet og Christen Christensen i Skårup. Dat. 22/6 1674.
20. november 1683: Erik Nielsen har ladet stævne Skinnerup mænd og særlig Erik Christensen, på grund af en tvist om en ager, som af konduktørerne ved landmålingen var skrevet som Erik Eriksens, hvad de ikke senere ville rette.
1. marts 1687: Erik Eriksen vidner i en sag angående kirkens tiender.
15. november 1687: Erik Christensen i Skinnerup har stævnet Erik Nielsen ibd. for skældsord, han har haft til ham. Erik Nielsen skal have antydet, at Erik Christensen skulle have stjålet en økse fra Hans i Lemming. Der føres vidner.
22. november 1687: Erik Christensen i Skinnerup tiltaler Erik Nielsen ibd. for skældsord og irettelægger et skriftligt vidnesbyrd fra Hans Lauritsen i Lemming Sogn i Lovsyssel om, at Erik Christensen i Skinnerup haver beklaget sig for ham anfående en beskyldning fra en af hans naboer om, at han for to år siden skulle have stjålet en økse fra Hans Lauritsen. Hans Lauritsen bevidner, at han aldrig har beskyldt Erik Christensen for noget usømmeligt, langt mindre for denne økse, thi han har i hans hus skikket sig som en ærlig mand, men vist er det, at i den tid varder en utro dreng i hans tjeneste. Han tog øksen og solgte den til Erik Christensen, som straks gav Hans Lauritsen til kende, så drengen igen måtte betale øksen. Derfor er Erik Christensen uden skyld i den ubevislige bagtalelse, thi han hverken vidste, hvis øksen var, eller at drengen var kommet ulovlig dertil. Dateret Lemming 8/11 1687 i Lemming. Læst på Hundborg herrdesting 21/11.
Herefter tiltaler Erik Christensen Erik Nielsen efter lovens 6,21, 2 og 3 og begærer dom.
Erik Nielsen begærer, at sagen må bero, til han har ført vidner.
Kendelse: da Erik Christensen fremlægger et beediget og skriftlig vidne fra Hans Lauritsen i Lemming, må der ikke føres vidner før denne er indstævnet, og sagen opsættes derfor 1 måned, om Erik Nielsen da kan føre noget til sagens oplysning.
Erik Nielsen har ladet stfolk i Skinnerup og spørger dem, om de ikke har hørt, at Jens Hvas har rejst to træer mellem hans og Erik Christensens jord, og at det skulle være en galge til Erik Christensen, oprejst til spot for ham. Hvert vidne spørges for sig, men de erklærer alle, at de enten ikke ved noget, eller også har hørt nogle børn sige det eller en kælling, men det var noget narreværk, som de ikke tog højtideligt. Eller de siger, at de har hørt så meget narreri, og kan ikke huske alt, hvad der er sagt, og kunne ikke vidne, hvis ikke de var stævnet på fersk fod. Jens Hvass sagde, at han havde sat træerne der, for at Erik Christensen ikke skulle køre, og drive fæ over hans kålgårdsjord, men ikke til spot for Erik Christensen, som han ikke vidste noget uærligt om i nogen måde.
23. november 1687: Erik Nielsen har stævnet Erik Christensen angående skælderi og rygte og vil føre vidner og fremlægge et skriftligt, beediget vidne.
Kendelse: Erik Christensen tilstå intet vidne, såsom sagen angår den økse, som skal være frakommet Hans i Lemming, før denne bliver stævnet.
Erik Nielsen har ladet stævne Anne Pedersdatter, Erik Christensens hustru, som blev spurgt, om hun ikke havde hørt, at hendes mand kaldte Erik Nielsen for en skælm. Hun svarede (ligesom andre før havde vidnet), at hun hørte, han sagde: "Dersom jeg gjorde mod dig, som du har gjort mod mig, så havde jeg gjort som en skælm, "idet du har stedt mine folk fra mig i min værende"". Videre ville hun have vidnet om den økse, som angår Hans i Lemming, hvad der ikke kunne tilstedes hende, før han er stævnet.
20. december 1687: Erik Christensen af Skinnerup beviste med en opsættelse 22/11, læst på Hundborg herredsting 28/11 og på Hillerslev herredsting 29/11 og nu læst her 20/12, og da er sagen videre opsat 14 dage, eftersom den har været opsat 1 måned.
9. januar 1688: Erik Nielsen i Skinnerup lader stævne Hans Lauritsen i Lemming anlangende Erik Christensens rygte og Hans Lauritsens hjemmel og tilståelse. Desuden stævnes hans ubenævnte dreng, hans stedsøn Niels Jensen og Christen Nielsen alle i Lemming, og Morten Laursen i Niset. Stævningerne forkyndt af Niels Eriksen og Anders Mikkelsen af Tinstrup. Desuden stævnes og tiltales Erik Christensen og Jens Huas af Skinnerup, og stævnes Christen Andersen Huas og hans kone i Skinnerup og Christen Tomsen Skinnerup i Tilsted til at vidne om Erik Christensens rygte.
10. januar 1688: Erik Nielsen i Skinnerup har ladet stævne Hans Laursen i Lemming med flere med skriftlig stævning. (Den ene stævningsmand er hans søn Niels Eriksen født ca. 1670!!). Derefter vil han føre vidner på, at Jens Huas skulle have sagt til Erik Christensen, at han var en tyv, og at han havde sagt at ville rejse en galge til ham. En mand siger, at Jens Huas's folk havde sagt at Jens Huas havde sagt, at han ville hugge en galge. En kvinde siger, at Erik Christensen var i klammeri med Jens Huas, som var fuld, og da kaldte Jem Huas ham en tyv og hans børn tyvsunger, og at han havde stjålet en økse em Hans i Lemming. Jens Hvas's kone sagde: >Ti stille, hvad ved du af sligt at sige!< Jens Huas sagde: Det har to mænd sagt mig, Erik Nielsen og Christen Madsen i Thisted<.
Jens Huas siger for retten, at han aldrig opsatte en galge, Erik Christensen til spot, og at han ikke ved af, at han skulle have sagt noget, der kunne beskæmme Erik Christensen på hans ære og rygte, for han ved ikke andet, end hvad godt og ærligt er om ham. Om anderledes kan være passeret, er det ham ubevidst og er sket i drukkenskab.
Borgmester Enevold Nielsen spurgte Erik Nielsen, om han ikke var med Erik Christensen i Lemming, da den økse efter Erik Nielsens formening skulle være stjålet. Erik Nielsen svarede, at han flere gange havde været med Erik Christensen. Borgmesteren spurgte igen, om han var med på den rejse. Erik Nielsen vil ikke svare, men fører flere vidner om, hvad Jens Huas havde sagt.
Derefter tilbyder Erik Nielsen, at han uden videre protest vil gøre Ertk Christensen en ærlig erklæring, og ønsker, at Erik Christensen eller hans husbond vil revse ham, der efter vidnesbyrdene var den skyldige og igenkalde den hårde irettesættelse mod ham. Ellers ville han nu og altid efter hans skyldighed respektere Erik Christensen, hans hustru og børn som ærlige folk.
16. januar 1688: Erik Nielsen af Skinderup fremæsker Christen Andersen Huas af Skinnerup og Christen Tomsen i Tilsted. De tilbyder at vidne, og Christen Huas gør undskyldning for sin kone, at hun ikke kunne komme til tinget for et spædt barn. Erik Nielsen er ikke fornøjet med de to vidner og forlanger, at herredsfogeden skal forelægge dem og Christen Huases kone at møde om 8 dage, og at hun dømmes for udeblivelse.
Herredsfogeden forelægger Christen Huases kone at møde om 8 dage.
17. januar 1688: Erik Christensen forlanger dom over Erik Nielsen for æresskælden. Erik Nielsen kommer som sædvanligt med udflugter.
Dom: Erik Nielsen har, siden sagen opkom, idelig beflittet sig på at lade indføre i tingbogen adskilligt til Erik Christensens beskæmmelse. Han bør her for retten, hvilken tingdag Erik Christensen begærer det, give ham en fuldkommen og fornøjelig erklæring og herefter forskåne ham, hans hustru og børn for sådanne utilbørlige og ubevislige påsagn, såfremt han ikke vil lide efter loven. og derforuden for ibragte bekostning og pengespilde betale Erik Christensen 5 rdl. inden 15 dage.
Erik Christensen har ladet stævne Jens Christensen Huas til dom for skældsord, han mig Erik Christensen har haft etc.
23. januar 1688: Erik Nielsen i Skinderup spørger sine vidner, hvad de har at sige om Erik Christensens slagsmål og skælderi, men de vidner ikke efter hans ønske og har ikke set, hvad han spurgte dem, om de havde set, og ikke hørt ordene, som han spurgte om, på samme måde.
24. januar 1688: Erik Christensen begærer opsættelse 14 dage, da han ikke har fået sine dokumenter udtaget af tingbogen angående han og hans hus. Opsat 14 dage.
7. februat 1688: Eruk Christensens sag fremdeles opsat 14 dage, da Jens Huas agter at erklære sig imod sådan en hård procedure.
21. februar 1688: Erik Christensen af Skinnerup fremlægger et tingsvidne af 10/1, af Erik Nielsen forhvervet, hvori det meldes, at Jens Christensen Huas er kommet med ukvemsord imod Erik Christensen, men han erklærede, at han ikke ved af at have sagt det, men det kan være sket i drukkenskab. Nu erklærer Jens Huas her for retten, at han giver Erik Christensen en undskyldning og beder om tilgivelse, og han lover at give Erik Christensen 1 rdl., som han må uddele til de fattige efter eget skøn.
Jens Huas skal betale 4 rdl. i omkostninger. Dermed er sagen afgjort.

Erich blev gift med 997. Anne Pedersdatter omkring 1674 i Skinnerup Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt. (997. Anne Pedersdatter døde den 4. Sep. 1700 i Skinnerup Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt.)