Oluf Lunge ⁵⁹⁴

  Notater:

Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skønt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Anetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkendte Vaaben ikke indløber. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøje knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekendt af en Spindeline, en Linje af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).udstedte 1268 med Oluf Rostok, Oluf Ranesen, Mag. Rane med flere i Næstved Vidne om et til st. Clare Kloster i Roskilde udstedt Pantebrev, 1282 Mægler i en Strid mellem Sorø Kloster og Hr. Peder Olufsen af "Tiufstorp", fik 1285 af Dekanen af Roskilde, Mag. Rane, Fuldmagt til tilskøde St. Clare Kloster en Gaard i Allinde, der havde tilhørt Dekanens Broder Hr. Oluf Rostok, var 1287 Bispen i Roskildes Foged i Bjernede og Fodby, og skødede og pantsatte da Gods til nysnævnte Kloster, skulde 1288 skøde Gods dertil for Frøken Agnes, Kong Erik Plovpennings Datter, der kalder ham sin Ven, beseglede 1290 til Vitterlighed med Roskildeborgeren Niels Hermansen, var død 1302 da hans Enke levede.

  Dødsnotater:

Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte „gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skønt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundredes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Anetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkendte Vaaben ikke indløber. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøje knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekendt af en Spindeline, en Linje af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155).

Oluf blev gift med N.N. (N.N. døde efter 1302.)