Markvard I. Stake ²⁰⁰³

  Notater:

Ifølge O. Sperlings Optegnelser fra hamborgske Arkiver nævnt 1282, var maaske Fader til nedenstående.

  Dødsnotater:

Efter Skjoldmærket at dømme, skulde der have levet to adelige Slægter af Navnet Stake, hvoraf den enes Vaaben viser en hvid Fjervifte med Haandtag i rødt Felt og to kryds-lagte Vifter paa Hjelmen, i den tyske Heraldik „Feuer-wedel" eller€žDonnerbesen" (Fechtel), den andens et (af Sort og Sølv) tre Gange tværdelt Skjold (to Tværbjelker), paa Hjelmen to ligeledes delte Vesselhorn, hvert besat med tre Paafjer. Dog synes begge Familier at være Grene af en og samme Stamme, thi af de ved Aar 1320 levende Brødre Hr. Markvard og Hr. Johannes Stake førte den første det tre Gange tværdelte Skjold, den anden Fjerviften. Mærkeligt nok betjente Væbneren Henneke eller Johannes Stake sig 1365 af Slægten Giordsens Mærke, medens han 1352 førte det tværdelte Skjold.
Hr. Markvard Stakes Afkom uddøde o. Aar 1500, hans Broder Hr. Johannes Stakes ved 1550. Det tværdelte Skjold førtes i Holsten desuden af to holstenske Slægter Blok og Tinappel, der nævnes i det 14. Aarh , samt af Slægten Ahlefeldt i venstre Felt, desuden af den ældgamle bremiske Adelsæt fra Kehdingerland v. der Mehden, til hvilken den gottorpske Kansler Martin v. der Mehden hørte. Det sammensatte, delte ahlefeldtske Vaabenskjold, der ogsaa føres af Familierne Rumohr, Bozendal og Rastorp, henholdsvis i venstre Felt en opadvendt Ørnevinge, i højre de to Tværbjelker, synes at tyde paa Slægtskab med Stakerne, der ligesom Ahlefeldterne og Bozendalerne fra ældgammel Tid ejede Jord ved Bredderne af den store Westensee, ligesom den her hjemmehørende, o. 1350 uddøde Æt Westensee, der i Skjoldet fører en Egernhale, som muligvis kan være omdannet til Vingen i venstre Felt af det ahlefeldtske Skjold. Mærkes kan, at Familien Rumohr, der i Modsætning til deres Stammefrænder Ahlefeldterne fortrinsvis fører Vingen ikke nedadvendt, men opadvendt, i sine ældste Slægtled opviser samme Nexus af Ledenavne som Stakerne: Markvard-Johannes (Hans). Dette er ogsaa Tilfældet med den meklenborgske Adelssl¦gt Bernevur, der ligeledes fører det tværdelte Skjold og som foruden de to nævnte Fornavne har Fornavnet Volmer tilfælles med Stakerne.
Af Interesse er den sproglige Forbindelse mellem Bernevur og Stakevur (Stagefyr), en Brandfakkel. Betydningen Ildrager fremgaar af det nedertyske: dat Fuer staken, og Stake, en Ildrager. Stednavnet Stakendorf, en Landsby ved Schönberg i Holsten, der allerede nævnes 1286, staar ikke i Forbindelse med Slægten Stake, men er sikkert afledet af Mandsnavnet Stacco.
Allerede 1282 nævnes en Markvard Stake, der vel er Fader eller Bedstefader til de ovennævnte Markvard og Johannes Stake, om hvem det siges, at de og deres Forfædre have besiddet den gamle og nye Mølle i Hamborg, i hvis Omegn de ogsaa ejede Gods (Eppendorf, Ochsenwerder og Billwerder). Den tredje Broder Otto indehavde 1339 Landsbyen Lenste ved Cismar, i hvis Omegn hans Efterslægt erhvervede betydeligt Jordegods, nemlig Landsbyen Kabelhorst (Lensahn Sogn), og Gaardene Mönchneverstorf, Gaarz og Ovelgönne. I Cismar Kloster, som Familien betænkte med milde Gaver, for hvilke der læstes Sjælemesser for deres Slægt, hviler Claus Stake (død 1401) og hans Sønner Hr. Markvard (1411—50) og Hr. Johan (1408—44), de mest fremtrædende Medlemmer af Slægten, som kaldte sig til Gerwitze, et nu forsvundet Stednavn i Landsbyen Støfs i Lütjenburg Sogn. Den fjerde Broder Hr. Herding Stake slog sig ned i Oldesloe og Omegn, hvor hans Efterslægt ejede de til Dels store Gaarde Eichede, Blumendorf, Wolkenwehe, Fresenburg, Seefeld og Pøhls (Pølitz) samt Tralau og Nütschau.
En Gren af Stakerne var i Midten af det 15. Aarhundrede bosiddende i Haderslev. Henneke Stake havde Amtet Haderslev i Pant. I Sønderjylland ejede Stakerne Godset Bukhavn og Gaarden Stenderup Vargaard, som den sidste kendte Bærer af Navnet Johan Stake (død 1555) nævnes til.
Den nyere holstenske Slægt von Støcken, der hævdede at nedstamme fra Stakerne, og hvis kendteste Mand er Brødrene Overrentemester Henrik von Støcken (1631—81) og Generalsuperintendent Christian v. Støcken (1633—84), førte i sit Vaaben Fjerviften.
Stamrækken i Slægten, der paa flere Steder er usikker, opstilles nedenstaaende.

Markvard blev gift med N.N.