Familie
|
Ægtefæller/børn:
1. N.N.
|
|
|
Lage I. Galt 1130
Notater:
Navnet Galt forekommer alt i Midten af det 13. Aarh. og er altsaa et af de ældste danske Adels-Slægtnavne; men oprindelig synes det mindre at være et Slægtnavn end et personligt Tilnavn, knyttet til Fornavnet Ebbe. Saaledes nævnes en Ebbe Galt 1253, 1259 og 1260. En senere Ebbe Galt — sikkert identisk med den hos Huitfeldt blandt Dommerne 1314 over de oprørske Jyder nævnte Ebbe „Balli" — beseglede 1326 Kong Valdemars Haandfæstning og Grev Gerts Lensbrev paa SønderJylland, var 1321 Ridder, købte 1333 Gods af Peder Munk, levede 1341 men var død 1351, da hans Enke Fru Inger fik Vidne af Hovlbjerg Herredsting, at hun besad Værlæfholm i rolig Hævd. Atter 1356 nævnes en Ebbe Galt, der da tilskødede Niels Holck sit fædrene Gods i Nørager Sogn undtagen sin Andel i Mogenstrup i Sønderhald H., han er maaske identisk med den Ebbe Jensen Galt, som ved 1356 tilgiftede sig stort Gods i Skaane med Hr. Niels Haks Enke Margrethe Nielsdatter Brok og endnu levede 1376 i Skaane og kaldes „den forgældede". Endelig nævnes 1417 en Ebbe Galt i Brusk Herred. Af og til forekommer dog ogsaa Tilnavnet Galt i Forbindelse med andre Fornavne: 1302 nævnes en Lage Galt, 1377 var en Iver Galt nærværende ved Danehoffet i Nyborg, Bonde Galt af Alletorp i Fjære Herred nævnes 1401 og dennes Søn Anund Bondesen i Alletorp 1465. Peder Jakobsen Galt nævnes 1404 som Vitterlighedsvidne i et Skøde om Gods i Fyn, og 1423 nævnes en Væbner Niels Galt, der med sin Husfrue Inger lejede Gods i Hammer Herred af St. Agnete Kloster i Roskilde, men medens denne sidste Niels Galt, som man af Navnet skulde slutte, rigtig fører en springende Galt i sit Vaaben (jvf. Sigiltavlen), saa viser den 1417 nævnte Ebbe Galts Segl et fra Høire tre Gange skraadelt Skjold, og der har altsaa mindst været to forskellige Slægter af Navnet Galt; af Mangel paa Segl lader det sig imidlertid nu ikke afgøre, til hvilken af disse Slægter de andre foran nævnte Adelsmænd henhørte. Det skraadelte Skjold førtes ved Aar 1400 af Brødrene Hr. Jens og Hr. Mogens Lagesen, der sikkert er af samme Slægt som den 1417 nævnte Ebbe Galt, skønt de ikke vides at have brugt Tilnavnet Galt, men dette blev da ogsaa først i Slutningen af det 16. Aarh. et fast Tilnavn for denne Æt. I Hr. Jens Lagesens Segl fra 1392, det ældste af Slægtens, som kendes, er Skjoldet delt fra venstre Hjørne, hvilket ogsaa stundom senere træffes, men formodenlig kun skyldes en Uagtsomhed fra Signetstikkerens Side, hvilket vel og gælder Anders Ebbesens Segl af 1527, der viser to Skraabjelker. Den vedføiede Vaabentegning er taget efter Mogens Ebbesens Segl fra 1469. Hjelmtegnet er her to Vesselhorn, hver besat med tre Paafuglefjer, men i de fleste ældre Segl, saaledes Hr. Peder Ebbesens 1547, Ebbe Andersens 1550, Gjord og Anders Peder se ns 1560 mangle disse Paafuglefjer, hvorimod de genfindes i Peder Galts Segl 1623, forøget med en Paafuglefjer imellem Vesselhornene. Vaabnets Farver er Sølv og Blaat. Man har givet Slægten Betegnelsen „de gielde Galter". Forøvrigt var Fornavnet Ebbe saa almindeligt i Slægten, at den var paa Veie til at antage Ebbesen som Slægtnavn. Om Slægtens ældste kendte Generationer haves hun meget ufuldstændige Efterretninger. Den i Slægtebøgerne opstillede og senere trykte Stamtavle er, som andetsteds paavist, aldeles urigtig.
Lage blev gift med N.N.
|