Erik II Emune Konge af Danmark ^227,237

  Notater:

Erik II Emune (tilnavnet betyder >den mindeværdige<), frillesøn af Erik Ejegod og en gift kvinde af meget jævn stand. Født o. 1090. Død 18. september 1137.
(Myrdet af herremanden Sorteplov på Urnehoved Ting).

Erik II Emune levede i en årrække sammen med frillen Thunna, med hvem hun fik sønnen Svend III Grathe omkring 1127.

Han var gift med dronning Malmfred o. 1132. Hun var datter af fyrst Mstislav (Harald) af Rusland og fyrstinde Kristine, en søster til Margrethe Fredkulla. En anden søster var gift med Knud Lavard.
Dronning Malmfred var først gift med kong Sigurd Jorsalfarer af Norge, som imidlertid forskød hende.

Erik II Emunes regeringstid:
Efter halvbroderen Knud Lavards drab d. 7. januar 1131, lå Erik i strid med sin slægt, og flygtede til Norge i 1133. Efter sejren ved Fotevig i 1134 mod kong Niels og dennes søn, Magnus, udviklede han sig til en blodig og herskesyg tyran.
Han lod bl.a. to af sin halvbror Harald Kesjas sønner drukne i Slien. Andre blev henrettet eller lagt i lænker. I året 1136 angreb Erik med held vendiske sørøvere på Rugen. Endvidere foretog kongen i 1137 et mislykket erobringstogt mod Norge. På tilbagevejen dræbtes han af herremanden Sorteplov i Ribe.

Erik blev gift med Malmfrid of Kiev, datter af Mstislav I of Kiev Grand Duke og Christine of Sweden, omkring 1132. (Malmfrid of Kiev døde omkring 1137.)