Svend Tveskæg Konge af Danmark ^244,245

  Notater:

Svend II 'Forkbeard'

Sweyn, King of Denmark and Norway from 985, usurper, proclaimed King of England by right of conquest 1013, d. 3 Feb. 1014, m. Gunhilda, (d.c. 1015) d. of Mieszko, Duke of Poland.

Svend I Tveskæg, søn af Harald I Blåtand og måske dronning Gyrith eller Gunhild. Født o. 960. Død 3. februar 1014 i Gainsborough i England efter en pludselig og kortvarig sygdom. Kong Svend blev først bisat i York og senere i Roskilde Domkirke.

Svend Tveskæg kom på tronen ved oprør mod faderen. Han var tilsyneladende meget populær og blev, efter at være taget til fange af jomsvikingerne - ifølge sagnet - løskøbt af danske kvinder.
De belønnedes med halv arvelod i jord (søstre fik altså Va broderpart nu, førhen havde de intet fået). Et andet sagn fortæller, at kongen toges til fange på-ny, men denne gang måtte skovalmindingene sælges for at skaffe løsepengene.
Kong Svend slog god mønt efter engelsk mønster. Han forsøgte at frigøre den danske kirke fra Bremens overhøjhed, og blev derfor lagt for had af tyske gejstlige historikere. Omkring år 1012 besejrede han sammen med Erik Jarl og kong Olaf af Sverige Olaf Trygvesøn i slaget ved Svold og fik derved herredømmet over Norge. Kongen foretog mange vikingetogter mod England, hvor han krævede >danegæld< fra de slagne englændere. 1013 gik han over til regulær erobringskrig. Han var ved sin død herre over hele det engelske rige. Det danske Nordsø-imperium var nu en kendsgerning.

(Det vides med nogenlunde sikkerhed, at kongen havde endnu flere døtre med kvinder, hvis navne imidlertid ikke kendes). ^244,246

Svend blev gift med Gunhild/Swietoslawa af Venden, datter af Mieszko I Dagon of Poland Grand Duke og Dubrava|Dobrawa|Dubrawka of Bohemia, i 998. (Gunhild/Swietoslawa af Venden blev født omkring 968 i Poznan, , Wielkopolskie, Poland og døde efter 2 Feb. 1014.)

Svend blev derefter gift med Sigrid Storrade, datter af Skogul Toste og N.N.