![]() |
Pigtrådsgruppe dannet i sommeren 1963 med følgende besætning:
Uffe Brinckmann Larsen (lead-g, vo)
John Gerner
(rhythm-g, vo)
Verner Skoubo Nielsen (el-b)
John Roger (dm)
Henning Storm Hansen (el-g).
Storm Hansen var kun med i en kort periode og gik derefter til Les Armoires. Medlemmerne kom fra Glim, Kværkeby og Viby Sj. I omegnen af Roskilde. Navnet Zorros var hentet fra de populære biograffilm med Zorro! Var i starten primært inspireret af Cliff Richard & the Shadows, men tog hurtigt såvel Beatles som Rolling Stones på repertoiret. Spillede i starten mest i ungdomsklubber og i Fjordvilla (Roskilde), Hotel Roar (Roskilde) og på Hedehuskroen. Plade-debuterede i 1964 på reklameplade for tøjforretningen Chr. Jensen i Køge. Sangerinden
Marianne Themsen
medvirker på »Train of Love« (1), men har hverken før eller siden sunget med gruppen.
Deltog i Sjællandsmesterskabet i Beat i 1965 uden placering og igen i Popmusik 1966 i januar 66 på
Hotel Casino i Ringsted, hvor de delte andenplads med The
Firestones. Deltog i Danmarks Mesterskabet den 26.2.66 i K.B.
Hallen, hvor (2) indspilledes »live« på konkurrenceaftenen.
I slutningen af 1966 forlod John Roger gruppen til fordel for
Teenmakers, og erstattedes af
John Olsen (dm, vo).
Først i 1967 opløstes Zorros, hvorefter Skoubo Nielsen og J. Olsen dannede den Cream- og Hendrix-inspirerede trio Fire Section sammen med
Jørgen Knudsen (lead-g).
Denne gruppe opløstes ca. efter et
år. J. Olsen har siden spillet i Hvalsø Spillemændene og
Fujara, og J. Knudsen i Dr. Dopo Jam.
Brinckmann Larsen spillede i midten af 70'erne i det sønderjyske
orkester Basserne.