![]() Go-Getters: Per Hansen, Peter Madsen, Jan Blangstrup, John Hartvigsen, Jan Jerichau |
![]() X-Group anno 1965: Peter Skander Madsen, Finn Lindau, Bruno Simonsen, Jørgen Henriksen |
Pigtrådsgruppe dannet som The Go-Getters i Lyngby i 1960. Oprindeligt duo bestående af
Jan Blangstrup (rhythm-g, vo)
John Hartvigsen (vo).
Fra efteråret 61 orkester med skiftende besætning, som spillede lokalt. Vandt i 63 konkurrencen om Danmarks Cliff Richard i Saga Teatret med følgende besætning
Blangstrup
Hartvigsen
Per Holmstrøm Hansen (lead-g)
Peter
Skander Madsen (el-bas)
Helge Hansen (dm) erstattet i 1962 af
Jan Jerichau (dm).
Indspillede i 1963 (uden Hartvigsen) (1, der først blev udsendt i 1966-67) i båndoptagerfirmaet A/S Movic's montagehal. Spolebåndet, som var i stereo, blev distribueret af Frode Herløv & Co. Ti af de nitten indspilninger fra (1) blev også anvendt på reklamebånd for A/S Movic (udsendt i 1962 med titlen "Poptime"). Indspillede i foråret 1964 instrumental-nummeret »11 O'clock« i gymnastiksalen på Virum Skole. Nummeret udsendtes dog først tidligt 1965, hvor Jerichau var blevet erstattet af
Jørgen Henriksen (dm),
som medvirker på (2)'s anden side »Beat Babe«.
I foråret 65 reorganiseredes gruppen med
Hartvigsen
Henriksen
Skander Madsen
Finn Lindau (rhythm-g) (ex-The Whispers)
Bruno Simonsen (lead-g) (ex-Red River Boys).
Gruppen blev i maj 65 lanceret af impressariofirmaet Public Center A/S som X-Group med Zorro-kostymer d.v.s. sort tøj og halvmasker. Blev dog sideløbende udbudt som The Go-Getters i en kortere periode. Indspillede umiddelbart efter navneskiftet (3). I juli 1965 gik Hartvigsen, og det vokale blev overtaget af Lindau. Indspillede med denne besætning (4) først i 1966. I forsommeren 1966 erstattedes Skander Madsen af
Niels Ringling (lead-g) (ex-The Whispers)
og gruppen udvidedes med
Teit Høvring (ts).
Gruppen
ændrede navn til Red River Boys - et opløst københavnsk
r&r-orkester - hvor Bruno Simonsen oprindeligt havde været
med, og nu forsøgte at »videreføre«. Gruppen opløstes dog i
november 1966.
X-Group spillede oprindeligt r&r som The Go-Getters, men
ændredes gradvist til de nyere beatstrømninger. Spillede
primært i popklubber på Fyn og i P.Hejle's Ungdomsklub i
København. Opnåede som Red River Boys pæn succes i bl.a. Star
Club og Le Caroussel i København. Simonsen fortsatte med Tommy
P's Studio Group, og var i halvfjerdserne musiklærer, hvor han
bl.a. skrev lærebøgerne »Guitaren 1« og »Guitaren 2«
(Forlaget Midtgård) udsendt i 73 (revideret i 83) og 79, flyttede i 80 til Hässleholm i Sverige, hvor han fortsatte musik-undervisningen, men gik tilbage til sit oprindelige fag (typograf) i 84 - bor stadig (2003) i Sverige. Henriksen spillede senere med The Sounds, The Attraction, Safe og Bobby Molino &
The Nutrockers. Jerichau var indtil 2005 tambourmajor i Liv-garden!
Ringling spillede i Hey Joe's Ballonrute (68-69) og med Rudi
(81).