 |
Dannet i 1962 i fritidsklubben i Vestervig, de bestod i starten af:
Lars Raadal (vo, rhythm-g),
Steen Nielsen (rhythm-g),
Karl Nielsen (tp),
Ole Korsgaard (sax, hm),
John Steffensen (dm).
Karl Nielsen var kun med i starten i fritidsklubben og udgik senere i 1962. Hvad skulle orkesteret så hedde? Når et af forbillederne var Johnny & The Hurricanes (Orkanerne), var det måske nærliggende at blive i det meteorologiske og samtidig fortælle, hvor man kommer fra - altså Thyfonerne.
De spillede ½ år kun i klubben, men blev så enige om at komme ud og prøve kræfter i forsamlingshusene. Der blev øvet i Vestervig hos manufakturhandler Vagn Nielsen (Steen og Karl's far) under gode forhold mellem alle tøjstativerne. 2 rytmeguitarer duede ikke i længden, så Steen gik med til at købe en basguitar. De havde altid rimeligt godt udstyr. I starten havde de en Gretch forstærker til 3 guitarer og mikrofoner, men hjemmelavede kabinetter med 3 højtalere. Højtalerne sprang for øvrigt i luften en aften, da det blev sat direkte i et lysstik, så resten af den aften var de lidt hæmmede. I 1966 var det kommet til at gå så godt, at de kunne investere hele 68.000 kr. i udstyr hos Aage Jensens Musikhus.
I 1963 blev trommeslageren John Steffensen udskiftet med Erik Wittrup. I 1964 blev det igen udvidet til en kvintet med René Nørskov, der trods sin unge alder allerede havde en lang karriere bag sig. Han havde købt en saxofon for sine konfirmationspenge og fik da sit første job som "morgenmusiker". Senere i 1964 udgår Ole Korsgaard, og i slutningen af året gik Steen Nielsen ud, og så stod de og manglede en basist.
Erik Wittrup kendte Jørn Bundgaard Andersen på Tingstrupvej. Han var 3 år yngre end de andre.
Efter disse udskiftninger så gruppen i 1965 sådan ud:
Lars Raadal (vo, rhythm-g),
Jørn Bundgaard Andersen (el-b),
Erik Wittrup (dm),
René Nørskov (sax).
Da kom der rigtig gang i det. Var der få spillejobs, var de aldrig rådvilde. René Nørskov var lige kommet i. lære som typograf på Thylands Avis, så efter fyraften fik han lavet nogle små fankort, som de udsendte til alle idrætsforeninger i Nordjylland. De fik l arrangement i Hallund Forsamlingshus ud af 100 kort, men det var med stor succes, så derfra bredte det sig som ringe i vandet.
Så var der kommet så meget gang i det, at det blev nødvendigt med én til at styre datoer og jobs for gruppen, og det blev Renés far Hother Nørskov. Gruppen betalte oprettelsen af en telefon (nr. 513). Den blev flittigt benyttet, f.eks. i 1966 var der kun 4 ledige lørdage, og det var fra Hallund og Dronninglund til Sønderjylland, Klinkeby, Rødby og Rødding.
Så kom de i tanker om, at de skulle lave noget, de kaldte pop-bal på Hotel Hurup sammen med ejeren Anders Møller, det gik udmærket. Det var alkoholfrit, så forældrene kunne trygt sende deres børn af sted. Det var søndag fra 15 til 20, og det kostede 3 kr. i entré, som blev delt med ejeren. Der var som regel 3-400 unge hver gang, og de kom langvejsfra. De var de første, der startede med det, men når noget går godt, er der også andre, der vil være med, så efterhånden var der pop-bal både her og der hver og hver anden søndag, så gik fidusen lidt af det, så de stoppede igen.
I 1965 opstod ønsket om at få lavet nogle optagelser af deres musik og måske en plade. De kunne godt tænke sig at få noget optaget på bånd, men båndoptagere var jo ikke hvermandseje, men de havde hørt, at der var et studie på Mors hos én, der hed Jack Fridthjof. De spurgte, om ikke han ku' bruge dem - de mente jo, de var så fantastisk gode, at det måtte han absolut kunne. Jack spurgte, om de selv havde skrevet noget. Det havde de godt nok ikke, men de skulle finde på noget, som andre ikke lavede, så han spillede nogle jungletrommer for dem, men det mente de ikke de kunne bruge, de havde jo næsten aldrig været udenfor Sydthy, men så fandt de på at lave en gammel melodi "Blue moon", lidt om i stilen med noget mol og mellemspil.
Den kom til at hedde "Desert walk" og kom med på en LP med en lang række ukendte grupper på BRLP 2001, hvor overskuddet skulle gå til børnehjælpsorganisationen FAO.
Derefter lavede de nogle prøveindspilninger på bånd, som de fik med hjem. De lavede også en prøveplade, en direkte skåret lakplade, som Jack kunne lave i studiet. Den indeholdt bl.a. "Dina" og findes altså kun i 1 eksemplar.
Deres stil og instrumentering var ikke som de andre, de var mest til musik, der svingede lidt, men de var også med på det nye. Under et besøg i København i 1967 hørte de Scarlets og Melvis på "Star Club". Den nye dans var jo "Shake", så det skulle de have med til Thy. Det tog et nummer med hjem, de vidste ikke hvad det hed, så de kaldte det bare "Melvis shake". Men i 1967 skete der også andre ting, der skulle ændre stilen og lyden.
I 1967 ændredes lyden. Lars Raadahl gik ud, men de vidste, at der i Thisted gik en af de bedste guitarister, der ku' drives op, nemlig Mads Hove Jeppesen, og han kunne spille som Hank B. Marvin, Chet Atkins og alle de store kanoner, og han havde sagt ja til at være med. Da Lars gik ud, manglede de en sanger, men de vidste også, at der i Thisted gik én, der sagde spar to til det hele, nemlig én som Mads havde spillet sammen med i Mat's, nemlig Svend Erik Sørensen.
Så i 1967 så gruppen sådan ud:
Mads Hove Jeppesen (lead-g)(ex-Mat's),
Jørn B. Andersen (el-b),
Svend Erik Sørensen (vo)(ex-Mat's),
René Nørskov (sax),
Erik Wittrup (dm).
De udviklede den flerstemmige sang bl.a. i numre som "This Boy" og "Cottonfields", sidstnævnte spillede de, længe før Creedence hittede med den i Danmark, det var de ret stolte af.
De havde faktisk 2 kendingsmelodier, dels spillede de en forrygende udgave af "When the saints", hvor gruppens medlemmer blev præsenteret, og så sluttede de altid af med de uforglemmelige ord: "Mine damer og herrer, med vores kendingsmelodi "Mack the knife" siger vi, Thyfoneme, godnat og tak for i aften og kom godt hjem. Vi håber, at vi har moret dem, De har i hvert fald moret os."
Gruppen blev opløst i 1969, men var samlet i 1987 til et godt gammeldags asfaltbal i Hurup.
Samplers: |
||
| L65i. |
|
 |
| L104a. |
|
 |
| L106u. |
|
 |