Erik Boas, Johnny Madsen, J.P.Jørgensen, Poul Svane, Henning Stærk |
R&B-gruppe dannet som The Caretakers i Holstebro i 1964 med følgende medlemmer:
Erik Boas Pedersen (el-b, vo)
Poul Svane (lead-g)
Erik Lindebjerg (dm)
Vagn Gade (rhythm-g).
Ændrede i november 1964 navn til Poisons, samtidig med at Lindebjerg (han kunne ikke holde takten) blev erstattet af
Jørgen Peter Jørgensen (dm).
I maj '65 kom
Palle Thy Christensen (vo)
med i gruppen, da Boas ikke magtede samgen - han fortsatte dog på bassen. Indspillede et par numre i Holstebro-hallen med henblik på en pladeudgivelse (den blev ikke til noget). I slutningen af '65 gik Gade, og Thy overtog rhythmen. Svane forlod gruppen i maj '66 og blev erstattet af
Johnny Thingsager Madsen (ex- Fighters, lead-g).
I august '66 var det Thy's tur til at forlade gruppen og blev erstattet af
Henning Stærk Jacobsen (ex- Beat Stones, ex-Roadrunners, lead-vo)
Tommy Johansen (ex-Roadrunners, sax, rhythm-g) og en tilbagevendt
Poul Svane, der også havde været forbi Roadrunners (org, rhythm-g).
Blev kåret som Vestjyske mestre i Popmusik den 19. nov. 1966, Jyllandsmestre den 4. marts 1967 og placerede sig som nr. 2 ved det efterfølgende DM. Johansen forlod gruppen igen i efteråret '67. Denne konstellation indspillede gruppens eneste plade (1) i august 1967 i Jack Fridthjofs studie (en af de første danske singler indspillet i stereo).
I sommeren 1968 forlod Svane og Boas gruppen, og
Søren Vistisen (ex-Think, el-b)
kom ind. I 1969 gik Jørgensen og Vistisen. Henning Stærk overtog trommerne og Boas kom igen med og trioen skiftede navn til Chapter Three. Kort efter trådte
Hans Erik Lerchenfeld (lead-g) og
Erik Vellin (fl.) ind.
Gruppen slog over til progressiv beat, hvilket først betød færre jobs og senere gruppens opløsning i 1970.
Poisons spillede primært i Midt- og Nordjylland, bl.a. i Holstebro Hit Club, Teen Dancing i Struer, Tyrolerlandsbyen i Vejle, Boom Center i århus, Mælkepoppen i ålborg og Kolding. Havde enkelte turneer til Tyskland. Madsen, Stærk og Lerchenfeld fortsatte i Jackie Boo Flight. Stærk har siden været med i Spillemændene, Gnags, Fatter Eskild Band, Bwana Pop og siden 80 i sit eget Henning Stærk Band. Lerchenfeld har været i Taurus (75-81), Beautifuls (83), Strange Brew (85) og TV-2 (fra 82).