Pigtrådsgruppe dannet i Glostrup som The Delvis i 1964 med følgende medlemmer:
Steen Georg Bech (lead-vo, rhythm-g)
John Hansen (dm)
Jørgen Thomsen (el-b)
Ulf Taube (lead-g).
Spillede i starten udelukkende lokalt, ofte i Karlsro Ungdomsklub i Rødovre. Ændrede navn til Money Makers i november 1965.I starten af 1966 erstattedes Thomsen og Hansen af
Knud Degn (el-b)
Claus Suhr (dm, vo).
Vandt Vestsjællandsmesterskabet i
Popmusik 1967 i Ringsted, den 15. januar, og placerede sig som
nr. 3 i det efterfølgende DM i Holstebro-hallen.
Fik umiddelbart efter kontrakt med Metronorne, hvor gruppen i
september 1967 indspillede (3), som med sine 40.000 kr. i
produktions omkostninger var det til dato dyreste danske
rockalbum. Money Makers lancerede pladen i Bent Fabricius
Bjerre's TV-udsendelse »Jeg er sgu de andres«, den 2.12.67 og
igen i TV's »Top Pop« 24.2.68. I maj '68 gik Suhr og erstattedes
af
Mogens Abrahamsen (dm).
Money Makers blev opløst i
foråret 1969.
Money Makers spillede oprindeligt engelsk beat, men udviklede sig
senere til en vokalharmonibeatgruppe, inspireret af Red Squares,
og gruppen spillede en lang række selvkomponerede numre,
specielt af Bech. Money Makers turnerede bl.a. på Grønland, i
Sverige og Tyskland. Steen Bech fik i 1973 gennembrud som solist
i det mere popprægede, bl.a. med mindre hits som »Mandy«,
»Jorden er en karusell« og LP'en »Family Introduction«.
Taube, Degn og Abrahamsen spillede ca. 20 år i danseorkestret Bim
Bam Busse.