Pigtrådsgruppe dannet i foråret 1964 i Vanløse med følgende medlemmer:
Torben Larsen (rhythm-g, 12-strenget-g)
John Werner Petersen (el-b)
Finn Grindorff (dm)
Finn »Fnuggi«
Larsen (lead-g)
Ib Monrad (lead-vo).
I august 1964 erstattedes Monrad af
John Kjærgård (lead-vo).
Clidows blev kåret som Københavnsmestre i Popmusik 1965 25.12.64 og deltog måneden efter i DM, hvor de blev nr. 3. Fik pladekontrakt med Sonet og udsendte kort efter (1),der var et behændigt arrangement af Shel Talmy's Bald headed woman. I april 1965 gik F. Larsen ud og erstattedes midlertidigt af
Palle Finderup (lead-g) (ex-The Weedons)
indtil september samme år, hvor
Helmut Ozolins (lead-g) (ex-The Beavers)
trådte ind (2). I foråret 1966 gik Grindorf og Petersen og erstattedes af
Max Svenningsen
(dm)
Stig Hansen (el-b).
Clidows »hoppede« plademæssigt
på den danske bølge, men var live stadig eksponent for den
hårdere engelske r.&b.
Kjærgård og T. Larsen optrådte sideløbende som folkemusik-duo
med stor succes, og med Kjærgård som solist udsendte (6) under
navnet Kasket Karl. Folkemusikken prægede også Clidows, som
lagde stilen i retning af The Downliners Sect. I efteråret 1966
erstattedes S. Hansen og M. Svenningsen af
Tom Poulsen (el-b)
Jørgen Thomsen (dm) (ex-The Lennons).
Efter Kjærgårds udtræden af Clidows i april 1967 overtog J. Thomsen det vokale og erstattedes af
Sander Nielsen (dm) (ex-Kenny & The Stringers).
I sensommeren 1967 erstattedes Ozolins af
Claus Petersen (lead-g, vo),
som sang på Clidows' sidste single (5).
Clidows blev opløst i efteråret 1967.
Helmut Ozolins: Vi var igang med en indspilning på Bispebjerg Bio og blev færdige inden dagen var omme. Så sad vi der og gloede på hinanden - hva' nu????? der var jo stadig et par timer tilbage. For sjov begyndte jeg med introen til "Can't nobody love you" med The Moody Blues. Vi kendte alle sammen nummeret men havde dog aldrig spillet det før. Kørte det igennem et par gange og vupti, endnu et extra nummer i kassen. Så var det Johns tur med sangen. Vi havde dog ikke de rette ord men John gjorde et fantastisk job og improviserede så godt han kunne fra hukommelsen. Det er derfor at "the lyrics" ikke rigtig "make sense" her og der.
Clidows var et kendt og populært orkester, og slog bl.a. deres
navn fast i Valhalla på Bakken, hvor de optrådte som fast
husorkester i 1964-66 i deres særegne røde jagtjakker og med de
hjemmebyggede guitarer, som blev deres kendetegn. Clidows
turnerede udover Danmark i Schweiz, Monte Carlo og Frankrig.
Kjærgård og Tom Poulsen re-etablerede Clidows i 1969 uden
succes. I september 1982 gendannedes Clidows atter engang med
følgende medlemmer:
Torben Larsen (rhythm-g, vo)
Tom Poulsen
(el-b)
Tommy Delano (tidligere Rasmussen) (dm) (ex-Step by Step)
John Kjærgård (vo, lead-g), der afløstes af
Michael Musanti
(lead-g) (ex-Rocking Ghosts) i marts 1984.
Spillede fra 1999 på fritidsbasis, men med en del jobs.
Kjærgård vandt
sammen med Birger Langholz som duoen John og Birger i Ekstra
Bladets Plade-chance 73. Jørgen Thomsen dannede, efter nogle
års pause fra pigtrådsræset, gruppen Kashmir, bygget op
omkring hans bevidst naive dansksprogede sange. Torben Larsen døde i februar 2002.