![]() Jens Otzen, Torben Forne, Claus Böhling, Ole Rasmussen, Hans Mogensen |
R.&B.-gruppe dannet i sommeren 1965 som Boom Boom Brothers i Gentofte ved København med følgende medlemmer
Ole
Rasmussen (rhythm-g)
Jens Marquard Otzen (dm, vo)
Claus
Bøhling (lead-g, hca)
Torben Forne (el-b)
Udvidedes i efteråret med
Hans Mogensen (lead-vo)(ex-Beefeaters)
Deltog i
januar 1966 i udtagelsesmesterskaberne til DM i pop i Hit House.
Blev kort efter "tvunget" til at ændre navn til
B.B.Brothes p.g.a. navnestrid med spillestedet Boom Center i
Århus. I midten af 1966 udsendtes (1), som er en af de bedre
danske R.&B.-plader fra pigtrådssperioden.
I januar l967 forlod Hans Mogensen og kort efter Ole Rasmussen
gruppen, der fortsatte som trio. I marts 1967 forlod Forne
gruppen p.g.a. uddannelse. Otzen og Bøhling fortsatte gruppen
sammen med skotten
Mac McLeod (el-bas, vo) (ex-Exploding Mushroom)
som backinggruppe for Peter Belli. Indspillede i
sommeren samme år »The Boat That I Row« og »The Girl That
Stood Beside Me« (med Belli), hvoraf kun sidstnævnte udsendtes
under navnet af Belli's efterfølgende backinggruppe Four
Roses.
Samarbejdet med Belli ophørte i sensommeren 1967 p.g.a.
musikalske uoverensstemmelser. Gruppen ændrede kort efter navn
til Hurdy Gurdy og fik samme år, trods musikkens komplekse
karakter, succes i bl.a. Dansetten i Tivoli. Flyttede i 1968 til
Cornwall, England, p.g.a. McLeod's udvisning af Danmark i
forbindelse med narkotikadom. Indspillede her en aldrig udsendt
single »Tick Tock Man/Neo-Camel«. Gruppen arrangerede sangen
»Hurdy Gurdy Man« i forbindelse med et planlagt samarbejde med
den skotske folkesanger Donovan. Samarbejdet blev aldrig til
noget, og Donovan indspillede nummeret med succes med
studiemusikere. I denne periode forlod McLeod gruppen, og
erstattedes af Forne, som blev hentet til England. Vendte i 1970
tilbage til Danmark, hvor de samme år indspillede en single for
Spectator Records. Hurdy Gurdy vandt et vist ry som
»syremusik«og undergrundsgruppe præget af lange
improvisationer, ofte af ragapræget karakter, da Bøhling nu
også spillede sitar. Udsendte i 1972 en LP, som desværre på
ingen måde kunne genskabe gruppens intense live-sound.
I 1972 erstattedes Forne af Søren Seirup (el-b, vo)
(ex-Beefeaters, ex-Steppeulvene), men gruppen opløstes kort
efter samme år. Marquard Otzen var i 73 med i en udgave af
Step-peulvene, men har i mange år boet i England, og fejrede i
maj 97 sin 50-års fødselsdag i sit hjem i Norfolk - stadig
som aktiv trommeslager. Claus Bøhling fortsatte i Secret Oyster
og Coronarias Dans. Efter Secret Oysters opløsning i december
77, arbejdede Bøhling som studiemusiker i England, hvor han
bosatte sig. Han har jævnligt spillet med danske bands som
Masala Dosa, Anne Gretes band, og med medlemmer af Delta Blues
Band fra 80-87. Han vendte dog tilbage til England i 87, hvor han
har haft flere forskellige grupper, bl.a. Higher Ground, Claus Bøhling Band og Elektrum.